Ganstrup Banen 30. januar 2025
BaneHerlev holder lukket i denne uge, så hygge/bygge dag blev til en hjemmearbejdsdag. Vi skal bruge et “baneovergangs advarselsblink” på BaneHerlev og vi skal bruge noget der kan vælte et træ. Lige en elektronik opgave for mig og selvfølgelig med en Arduino i fokus.
Primær funktionalitet skal være som følger, når et tog nærmer sig baneovergangen skal signalerne blinke og noget tid efter at det er passeret skal blinkeriet ophøre. Et træ monteret på bjerget skal se ud som det fældes, når der trykkes på en knap (til børnebørn og andre barnlige sjæle).
Herunder lidt billeder fra arbejdsprocessen. Jeg opdaterer med billeder/video når det er installeret og virker på BaneHerlev.
Hvis du er en elektronik nørd, eller bare nysgerrig så læs videre under billederne

Klar til installation

En god arbejdsplads er vigtig

Prototype er klar og testet

Stumperne er fundet frem

Diagram tegnet med ThinkerCAD

Model tegnet med ThinkerCAD
Jeg starter altid med en mockup/prototype bygget på en Arduino R3. Ved et tilfælde havde jeg opdaget at 3D tegneprogrammet jeg bruger (Thinkercad) også kan lave Arduino diagrammer, så det måtte lige prøves af. Det er ikke den store kunnst at få en arduino til at blinke, normalt tænder og slukker man de 2 lysdioder med nogle pause indstrukser ind imellem. Det var for kedeligt, så jeg besluttede at Arduinoen også kunne tilsluttes til en servo hvor træet er limet til armen, og så blevt det sjovt/udfordrende. I stedet for en pause måtte jeg lave en logik der kører i ring og styrer tænk sluk for dioderne ved hjælp at timere. På den måde kan servo og blink styres samtidigt. Det er rigeligt med en Arduino Nano til denne opgave så det blev slutresltatet.
CO 31.01.2025
