Christian (Ganstrup Banen)
Jeg har interesseret mig for modeltog siden jeg fik mit første Maerklin som 10 årig (i 1962). Trods en del forsøg (og en omvej omkring spor N) er det aldrig rigtigt blevet til det helt store og i flere år/perioder har det hele været forvist til papkasser på loftet. Efter et ret aktivt arbejdsliv og en del flytninger blev jeg pensioneret som 67 årig og så skulle det være. Da jeg er meget teknisk interesseret (egentligt mere end landskabsarkitekt) anskaffede jeg nogle bøger om digital modeljernbane og et startsæt fra Märklin.
Så var jeg solgt og jeg lærer stadig noget nyt hverdag. Jeg er nu på min tredie bane, den første var kedelig og den næste blev for hurtigt færdig (?!). Gennem kurser og webinarer har jeg lært de andre i klubben (og mange andre i den store modeljernbae verden) at kende. Inspiration og hygge kan man aldrig få nok af.
Sjovt nok har jeg ændret mig, så jeg nu også synes at det er sjovt at bygge landskaber (tak Ole E) og er blevet meget bedre til den finmekaniske (tak Torben). Også tak til Ole S for af formidle sin store viden om det kørende materiale. Det er rart at vi kan “oplyse/hjælpe” hinanden, som tidligere programmør har jeg stor interesse for hvad CS3 kan og da elektronik også er en af mine interesser får vi virkelig udnyttet pontionalet i den digitale verden.
Desværre har jeg ikke meget plads, så min bane måler kun 240 CM *140 CM og er presset op i et hjørne (derfor er den på hjul). En del af den elektronik vi anvender på den store bane (Torbens Bane Herlev) er udviklet og afprøvet på min bane først.
Jeg har lagt lidt billeder herunder fra min bane som den ser ud i dag (januar 2025). Tryk på et af billederne for at se det i større format (og bladre).
