Spring til indhold

Fra analogt til digitalt

På Baneherlev ombygger og reparerer vi også vore eget kørende materiel. Her er en lille serie om forvandlingen af et BR 216 med 3 polet motor og delta dekoder til 5 polet motor med MFx dekoder. Fremgangsmåden er den samme hvis der skal ombygges fra analogt.

test til tekst

Jeg havde et analogt og et dårligt kørende delta på lager. Tidlige indkøbt som en del af andre handler.

Det gul/blå (delta) blev valgt til ombygning fordi jeg har nogle vogne med samme bemaling.

Al indmaden fjernes (også sokler til pærer) og en grundig rengøring er også smart nu. Skift. evt. slæbesko og gummiringe på hjulene hvis de trænger.

Til lys bruger jeg 5 mm 2 farvede dioder. Lim dem fast med en klat varmlim. LÆS OM BELYSNING under alle billederne.

Torben har tidligere ombygget en boggie med 5 polet motor. (den til højre). Prøv om du kan skubbe hjulene rundt med en finger. De skal køre frit !!

En Märklin 60972 Mfx dekoder blev valgt (fordi den havde jeg). Følg farverne i instruktions bogen nøje (under Märklin IKKE nem).

Jeg indsætter et stykke isoleringstape (det røde) under dekodeholderen fordi de underste ledningslodninger ellers meget nemt rammer metallet og korslutter.

Så forbinder jeg stel (brun) og slæbesko (rød) til dekoderen og de to dekoderledninger (blå/grøn) til motorens 2 spoler.

Så skal det på programmeringssporet. Når lokomotivet er installeret som nyt MFx lokomotiv, så kør lidt med det. Hvis det kører den forkerte vej (forlængs/baglængs) så byt den blå og den grønne dekoderledning.

LÆS NU OM BELYSNINGER HERUNDER og forbind så derefter midlertidigt strøm til for og baglys. Kontroller at det virker som ønsket.

Så skal ledninger afkortes og samles rigtigt. Brug loddekolbe og krympeflex. Klip enderne af de ledninger der ikke er i brug så der ikke er uisoleret tråd. Sørg for at motorboggien kan bevæge sig helt frit. På med låget.

Belysning

Dekoderen giver 18,29 V og lysdioderne kan max klare mellem 2 og 3 V. Hvis de forbindes direkte til dekoderen brænder de af !! Du skal derfor montere en modstand mellem dioden og dekoderen. Jeg har prøvet mig frem og har valgt 1.2 K ohm (1/2 W). Den skal mellem det midterste ben på dioden (plus) og en af de orange ledninger på dekoderen (du kan frit vælge hvilken, de er alle forbundet til plus på dekoderen). Baglyset skal monteres modsat, så det lyser rødt når toget kører fremad (og omvendt). Der skal en modstand til hver diode. Pas på at ingen ledninger eller diodeben rør stel/metal (undtagen den brune). Du kan brænde dekoderen af hvis du er uheldig.

Jeg har efterladt lidt rigeligt med ledninger i lokomotivet, fordi jeg tænker senere af indbygge førerumsbelysning og mulighed for at slukke dioden i bagenden under fremadkørsel. (dekoderen har mulighed for 4 funktion via F taster). Jeg synes ikke at det er specielt kønt at lokomotivet lyser rødt bagud når der er vogne på. Til dette vil jeg anvende en optokobler der aktiveres af en F task og tænder/slukker for baglysdioden.

co 17.02.2025