Togelevator Styring
- Selve togelevatoren er bygget af et hævesænkebord uden plade og med bunden i vejret.
- Der er 8 ”hylder” i alt med 2 spor på hver.
- Elektronikken (panelet med de oprindelige op og ned knapper) fra det oprindelige bord genanvendes.
- Styringen er IKKE koblet sammen med togstyringen (CS3 osv) og togene køres manuelt ind og ud.
Elektronikken
- Til den nye elektronik er der brugt en Arduino mega 2560 fordi den har mange flere tilslutningsmuligheder end en almindelig Arduino.
- I et separat modul(kasse) er der 8 trykknapper til valg af ønsket hylde, en nødafbryder og 2 knapper til manuel op og ned kørsel.
- På togelevatoren er der 8 ”fotoceller”, en til hver hylde, der kører op og ned med elevatoren.
- Fastmonteret på væggen er der 2 ”pinde”, der bryder fotocellerne når togelevatoren kører forbi.
- Planlagt: Ved tilkørselssporet, før elevatoren, er der en IRsensor, der aktiveret af tog. Hvis den detekter et tog kan elevatoren ikke aktiveres (køre op eller ned).
- De 2 manuelle op og ned knapper må ikke bruges når elektronikken er aktiv.
- Der er et LCD display der viser aktuel status.
- Forbindelsen fra Arduino til oprindelig styreboks udføres via 2 relæer, styret af Arduino, og koblet parallelt over de oprindelige op og ned knapper.
- Der er ingen tilbagemelding fra elevator til Arduino om præcis placering (hvilken hylde). Det kan ikke blive præcist nok.
Funktionerne.
Når elektronikken tændes, ved den ikke hvor elevatoren befinder sig, så der skal manuelt trykkes på hylde 1 knappen og elevatoren kører så hertil (helt op). Dette er lavet for at elevatoren ikke skal køre hver gang elektronikken tændes. Således ved elektronikken også hvor elevatoren befinder sig når der er trykket.
Ved tryk på en knap til hyldevalg kører elevatorer så op eller ned afhængigt af nuværende placering og ønsket hylde. Undervejs passerer fotocellerne forbi de 2 pinde og logikken registrer hvornår der skal standses.
Nødstop knappen afbryder øjeblikkelig op/ned kørsel og sætter elektronikken i start up mode (der skal trykkes på Hylde 1 for af komme i gang igen).
Hvis et tog er på vej ind eller ud fra en hylde, detekteres dette af en IR sensor og trykknapperne til hyldevalg kan ikke anvendes.
De manuelle op og ned knapper kan ikke anvendes når elektronikken er aktiv fordi logikken så mister overblik over hvor elevatoren befinder sig.
Bane Strøm
Elektronikken er IKKE forbundet til banestrømmen (rød/brun). Der er konstant strøm på alle spor for at holde lys i lokomotiver og vogne.
Ind og udkørsel udføres manuelt og der er IKKE nogen S88 tilbagemeldinger fra de enkelte spor.




